Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/voresnykobing.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 4783
Cykelskattejagt med Villads fra Valby i Nykøbing Falster | Vores Nykøbing
Vi har åbentÅbningstider i dag 10:00 - 17:30

August, 2020

08Aug(Aug 8)08:0009(Aug 9)20:00Cykelskattejagt med Villads fra Valby i Nykøbing Falster

Flere

Event detaljer

PÅ MED CYKELHJELMEN, OP PÅ CYKLEN OG UD PÅ CYKELSKATTEJAGT MED VILLADS FRA VALBY I NYKØBING FALSTER!
Inden længe skal alle cyklister, små som store, atter ud på de danske veje for at komme til og fra institution og skole, og i den forbindelse er det vigtigt at have helt styr på det der med trafikreglerne.
Derfor har I nu mulighed for, sammen med Villads fra Valby, at få øvet, hvordan man færdes som cyklist i trafikken. Dette gøres på en sjov og underholdende måde igennem en cykelskattejagt, hvor børnene skal cykle rundt og finde forskellige poster i Nykøbing Falster. Hver post indeholder et trafikspørgsmål, som skal besvares, inden der kan forsættes på ruten. Når I kommer retur og skattejagten er gennemført udleveres cykelkørekortet som præmie 🙂
Cykelskattejagten arrangeres i samarbejde med Continental Dæk og er for alle børn i alderen 3-10 år og deres forældre, bedsteforældre, tanter/onkler m.fl.
Ruten bliver ca. 3 – 5 km lang og består af 10 poster med to forskellige sværhedsgrader (øvede/nye cyklister), som alle er tegnet ind på et skattekort.
Alle skattejægere modtager:
Orienteringskort til posterne (online)
Afkrydsningskort
Svarkort (online)
Diplom (online)
Cykelkørekort fra Continental
Gym-bag fra Continental
Derudover findes to forskellige tilvalg. Dem kan I læse mere om ved at følge linket til tilmeldingssiden.
Vi håber, at I får en sjov og lærerig tur for hele familien 😊
Formålet med skattejagten
Det at være med til at skabe initiativer, der kan støtte op om børns trafikvaner herunder cykeltræning og ulykkesforebyggelse, er et ønske hos Børneulykkesfonden. For at forebygge trafikulykker og i særlig grad de ofte meget alvorlige cykelulykker er der altså god grund til at tage fat i de bløde trafikanters, særligt cyklisternes, egen færdsel i trafikken gennem cykel- og trafiktræning. Ikke for at pådrage børnene ansvaret for forebyggelse af trafikulykker, men for at sætte ind med forbyggende initiativer så mange steder som muligt ud fra præmissen om jo større indsats på området desto bedre.
Cykelskattejagten tager afsæt i læringsmaterialet “Sikker i Trafikken” og i trafikklubben “Ny Trafikant med Villads fra Valby”.
Ved at deltage i cykelskattejagten bliver hele familien klædt på til at færdes sikkert i trafikken og vejen til og fra institution bliver mere tryg og med overskud til smil på læben.

Tidspunkt

8 (Lørdag) 08:00 - 9 (Søndag) 20:00

X